I sommer overtalte Barcelona foran flere Premier League-klubber Dani Olmo til at vende tilbage til sin ungdomsklub. La Liga-giganten har økonomiske udfordringer som få andre i fodboldverdenen, men alligevel hentede klubben Olmo fra RB Leipzig for 55 millioner euro. Det var den nemme del, viser det sig nu.
Barcelona fik kun lov til at registrere Olmo som Barca-spiller i de første seks måneder af sæsonen, med for høje lønudgifter i forhold til indkomsten. EM-stjernen har en klausul i sin kontrakt, hvor han kan forlade klubben som fri agent den 1. januar, hvis han ikke bliver registreret yderligere.
Ifølge Mundo Deportivo har Barcelona forsøgt at registrere Olmo, da Ter Stegen er ude på langtidsskade, men dette er blevet afvist i retten. De spanske medier rapporterer, at Barcelona nu har indtil den 31. december til at finde en løsning, ellers kan Olmo forlade klubben den 1. januar som en fri agent.
Liverpool er blevet sat i forbindelse med Olmo, men ifølge The Times er det Premier League-trioen Manchester United, Manchester City og Arsenal, der følger processen tættest, hvor Barcelona kæmper for at få indtægterne på plads til at kunne registrere den spanske landsholdsspiller, inden nytårsfyrværkeriet affyres.
Ifølge Relevo har Barcelona nu solgt VIP-boksene og indsendt dokumentation for den ekstra indtægt, med håb om, at dette er nok til at kunne registrere Dani Olmo og ikke miste stjernen gratis til “gribbene” i Premier League. Ifølge den spanske avis har Barcelonas præsident Joan Laporta realiseret salget af VIP-boksene for 100 millioner euro fra et hotelværelse i Dubai.
O’hoi, sådan fortsætter det.