Sidste sæson sluttede Manchester United som nummer 15 i Premier League. Kaptajn Bruno Fernandes leverede solide præstationer gennem hele sæsonen, men det var ikke tilfældet for holdet. Et tilbud, der ville gøre portugiseren til en af verdens højest betalte spillere, var klar, med forbeholdene om, at det ville være naturligt at forlade klubben, han skrev under med i 2020. Fernandes blev – og har ført holdet til et reelt løft efter Carricks ankomst i januar. Nu fortæller Fernandes os, hvorfor han blev, en historie United-fans vil elske.

I et interview med Wayne Rooney forklarer Bruno Fernandes sin beslutning om at blive på Old Trafford.

LÆS: Klar med tilbud på Pep Guardiola få minutter efter, han forlader Manchester City

“Jeg blev, fordi jeg følte, jeg stadig havde noget at give tilbage til klubben. Selvfølgelig var der situationen med Saudi-Arabien og pengene… det var meget. Det gode ved min familie er, at min kone er ret jordnær ligesom mig,” begynder Fernandes ifølge BBC.

For det handlede aldrig om penge.

“Vi er meget bevidste om, at vi ikke ønsker at være de rigeste mennesker i verden. Vi vil bare være dem, der har opnået de drømme, vi havde, og leve et godt liv med vores børn og prøve at få så stor succes som muligt. Min kones ord var: ‘Har du opnået dine drømme? Har du opnået alt, hvad du ønskede?’ Og den lille ting, hun sagde, fik mig til at forstå, at hun er på samme bølgelængde som mig. Lad os fortsætte og se, hvor det fører mig hen,” siger Fernandes.

Læs på Radiosporten: Manchester Uniteds fiasko Jadon Sancho har fundet en ny klub

Nu har Fernandes og Manchester United en finger i hånden på Champions League-billetten med fem kampe tilbage af sæsonen og en fodbold, der vinder kampe.

Vi takker fru Fernandes for de overbevisende ord. Man Utd har brug for deres Bruno.