Tidligere i år udtalte Ruben Amorim, at Manchester United var nødt til at sælge for at skrive kontrakt med nye spillere. En helt ny situation for en af verdens største klubber, men med år ud og år ind med store underskud, skal der ryddes op i det. Med ti Premier League-kampe tilbage af sæsonen og med Amad Diallo ude med en skade, giver United-legenden Gary Neville en rimelig dyster statusrapport.

Højlund havde to store muligheder mod Arsenal, men gik af banen i sin 20. kamp i træk uden at score. Joshua Zirkzee har ikke scoret i Premier League siden 1. december mod Everton. Mod Arsenal var det igen anfører Bruno Fernandes, der skulle sørge for, at United scorede, denne gang på et smukt frispark.

Så hvad skal der ske i sommerens transfervindue? Vi lader Neville komme med sin analyse.

“Jeg tror, de vil støtte ham [Amorim],” sagde Neville til Sky Sports efter Arsenal-kampen.

“Det er et meget dårligt hold. Dryt er blevet rekrutteret i de seneste år, men den skal rives op. Manglen på tempo på midtbanen, angrebet og i wingback-områderne er utrolig,” sagde Neville.

“Foran i dag havde de [Joshua] Zirkzee, [Alejandro] Garnacho, som har lidt fart, og [Christian] Eriksen. I sidste uge var det [Rasmus] Højlund, Zirkzee og Eriksen. Du har Casemiro og [Bruno] Fernandes på midtbanen, som ikke er de hurtigste, og du har to wingbacks [Diogo Dalot og Noussair Mazraoui], der er backs og ikke kan skabe noget i toppen,” fortsatte Neville. Før han tager skylden fra træneren:

-Hans [Amorims] angrebsmuligheder for at score mål er absolut ikke-eksisterende.

Hvis det står til Neville, skal det have en total makeover denne sommer, hvor fokus skal være på fart og afslutninger.