Den tidligere Celta Vigo-midtbanespiller Gabri Veiga (23) forlod overraskende Spanien og Europa for at spille for det saudiarabiske hold Al-Ahli i sommeren 2023. Siden da har han scoret 12 mål og lavet 10 assists i 66 kampe.

André Villas-Boas, der tidligere har været manager for klubber som Tottenham, Chelsea og Marseille, har som præsident for Porto afsat tilstrækkelige midler denne sommer til at løfte klubben op fra den 3. plads, de har “kæmpet” med i de seneste sæsoner. Det første synlige tegn på en sommer, der vil være aktiv, er købet af Gabri Veiga.

Læs: Sky: Arsenal overvejer at skrive kontrakt med verdens dyreste målmand

Nu står det klart, at Veiga gør comeback i Europa.

Torsdag aften meddelte de portugisiske giganter Porto, at Veiga underskriver en kontrakt, der varer indtil sommeren 2030. Porto bekræfter også, at transfersummen er 15 millioner euro ud over en bonuspakke til en værdi af fire millioner euro.

Tidligere har den 23-årige været sat i forbindelse med store klubber som Manchester City og Real Madrid, men nu venter der kampe på et lidt lavere niveau i form af den portugisiske topdivision.

Læs videre Engelske klubber: Næsten 30 transfers i Premier League i de første fire dage