Jonjo Shelvey. Spilleren med det seje navn var nærmest en institution i Newcastle United. Mellem 2016 og 2023 bar den kompromisløse midtbanespiller zebratrøjen i 202 kampe. Fredag hylder Newcastle Alexander Isak som Premier Leagues bedste, samme dag kommer bekræftelsen på, at Shelvey er færdig med sin tyrkiske klub.

Shelvey trak til varmen i Tyrkiet efter en gæsteoptræden i Nottingham Forest i 2023, først for Çaykur Rizespor, derefter for Eyüpspor siden august 2024. To klubber, som kun få uden for Tyrkiet kender til, men som stadig er en del af Süper Lig.

Det viste sig at være et kort ophold i sidstnævnte klub for den 32-årige. Efter seks kampe er Shelvey færdig med Tyrkiets i øjeblikket 4. bedste klub.

Det kommer ikke som nogen overraskelse, da den sidste kamp for Jonjo var tilbage i slutningen af oktober, men stadig akavet.

-Vi har valgt at opsige kontrakten med Jonjo Shelvey efter gensidig aftale. Vi vil gerne takke Jonjo Shelvey for hans bidrag til vores hold og ønsker ham held og lykke i hans fremtidige karriere,” sagde den tyrkiske klub på sin hjemmeside.

Hvad nu, Jonjo?