Har du ikke hørt om Marcelo Pitaluga, siger du? Så er du enaf mange, der ikke har bemærket, at den brasilianske målmand spiller for Premier Leagues bedste klub. Nu har du lige tid til at lære den 22-årige at kende, inden han forsvinder fra boldøen.
Når man spiller målmand for Liverpool, må man affinde sig med, at klubben måske har verdens bedste målmand i Alisson, og hvad tilhængerne ynder at kalde “verdens bedste andenmålmand” i Kelleher. For den talentfulde brasilianske målmand Pitaluga er drømmen om at erstatte den brasilianske helt Alisson ikke kommet nærmere.
Pitaluga blev hentet til Liverpool fra Fluminense i 2020, men har siden da kun set kampe på Liverpools andethold og lejeophold på St. Pat’s og Livingston.
Ifølge den hyperaktive transferjournalist Romano er Liverpool og Fluminense blevet enige om, at Pitaluga vender tilbage til ungdomsklubben på en fri transfer.
Det betyder ikke, at den unge målmand ikke har et stort potentiale. Liverpool ved, hvad der er i den 22-årige, og har ifølge Romano forhandlet sig frem til en solid tilbagekøbsklausul på 40 procent (modtager fyrre procent af salgsprisen).
Det betyder, at Liverpool-målmanden fortsætter sin udvikling i Brasiliens 13. bedste klub og øger sin markedsværdi – hvilket burde give Liverpool en flot sejr om få år, når Pitaluga vender tilbage til europæisk topfodbold.