“Guardiola har ødelagt Jack Grealish.” Det var kommentaren fra en fan af den engelske spiller for en måned siden. Flere fans fulgte op med at give City-manageren skylden for, at spilleren, der for kun tre år siden blev sammenlignet med David Beckham, er gået fra at være cool, kreativ, effektiv og afsenderen bag det spektakulære til at spille uden selvtillid som en del af en City-maskine, der ikke engang fungerer. Når vi bevæger os ind i 2025, vil Grealish høre det fra Guardiola igen.
Pep Giuardola har det seneste år åbenlyst råbt af Grealish efter kampe, hvor han ikke har udfyldt rollen som gamechanger, nu rapporterer City-manageren, at han delvist har opgivet Grealish.
I de seneste to kampe har der været syv minutter på banen for Grealish, Guardiola satser nu på en Savinho i offensiven.
“Jeg kæmpede meget for ham (Grealish). Jeg har sagt: ‘Kom nu, gør det igen, gør det igen’. Jeg har set hans niveau, og jeg vil have det til hver træning og hver kamp. Hvis ikke, er Savinho der,” begynder Guardiola til Telegraph
“Er der nogen, der synes, at Savinho ikke fortjener at spille? Nej, han fortjener det. Det er derfor, jeg lader ham spille, fordi han leverer. Savinho er i bedre form end Jack, og det er derfor, jeg spillede med Savinho. Vil jeg have Jack, der vandt Treble? Ja, det vil jeg gerne. Men jeg prøver at være ærlig over for mig selv. Det handler ikke om, hvad de har gjort eller vil gøre. Det handler om den time og 30 minutter, eller den time og 45 minutter, vi skal spille, er spillernes ansvar, ikke mit,” konkluderede City-manageren.
Det her går ingen steder, Grealish, tid til at skifte klub.