Tingene er løsnet lidt op for Mbappé i Real-trøjen, men når man får omkring 150 millioner euro bare for at skrive under, så er forventningerne langt over det normale. I sidste uge gav den tidligere PSG-“holdkammerat” Neymar et interview, hvor han beskrev franskmanden som alt andet end en holdspiller (læs: “forkælet røvhul”). Carlo Ancelotti kommer ud for at bakke den 26-årige op mod al den kritik, der er blevet givet, både i Frankrig og Spanien.
I de seneste 10 kampe har franskmanden scoret 7 mål, hvoraf de seneste to er kommet mod Las Palmas.
“Mbappé er den bedste angriber i verden. Vi kan bruge ham på venstrefløjen, men han er meget komfortabel i en central rolle. Han har en unik evne til at give slip på sin markering og komme ind i områder af banen, hvor han får mest muligt ud af det,” sagde Carlo Ancelotti i et interview på klubbens hjemmeside.
Godt at høre at træneren står bag spilleren, men det siger meget, når Carlo Ancelotti skal forsvare klubbens største investering, præstationerne på banen bør holde kritikerne og tvivlerne blandt Real-tilhængerne væk.