100 millioner pund er ikke meget for en italiensk midtbanegeneral, hvis det kan forhindre et fald fra Premier League ned til Championship og i stedet bidrage til kvalifikation til kampe i Europa.

Tottenham har officielt bekræftet signingen af Sandro Tonali fra Newcastle – i en handel, der kan komme op i hele 100 millioner pund. Det er klubrekord for klubben i North London.

Tonali bliver det seneste tilskud til en hektisk sommer for Spurs, som har sluttet som nummer 17 i Premier League to sæsoner i træk. Han slutter sig til Mateus Fernandes, Jan Paul van Hecke, Andy Robertson, Marcos Senesi og Martin Dúbravka – en liste af signeringer, der nu har oversteget 230 millioner pund i alt.

Læs: Norges VM-triumf sender Wayne Rooney i robåden, men snyder Liverpool-fans til “årets begivenhed”

Den italienske landsholdsspiller er ingen garanti for succes, som Italiens manglende deltagelse i sommerens VM tydeligt har vist.

Den 26-årige italiener udtalte på klubbens officielle hjemmeside:

“Jeg er meget glad for at være her. Da jeg ankom til klubben i dag, føltes det fantastisk. Det blev sagt, at der var fire eller fem klubber – men for mig var det kun én.

“Jeg talte med manageren i næsten to timer om klubben, fansene, stadionet og den måde, vi spiller på. Det var som magi – jeg vidste med det samme, at jeg skulle skrive under for Tottenham. Jeg har spillet mod Tottenham flere gange og har altid oplevet en fantastisk stemning fra tilskuerne. Jeg glæder mig virkelig til at starte sæsonen.

Tonali er nu klar til at lede Tottenhams nye midtbane – og med en pris på 100 millioner er forventningerne skyhøje.

Læs på F7: Neymar siger farvel til Brasilien samme sted, hvor han debuterede i gult