Det er altid let at kritisere den træner, der er blevet fyret. Vi er ikke fristet til at sparke videre mod Erik ten Hag, men det må have været en ydmygelse at se rookien Arne Slot gå i gang med den “umulige” opgave at erstatte Jürgen Klopp og straks regere i Premier League.

I preseason spillede Liverpool sig til en 3-0-sejr over United, som blev efterfulgt af lignende tal i Premier League i den første del af sæsonen. Da Erik ten Hag blev spurgt om Slot som ny Liverpool-manager før sæsonstart, svarede den daværende United-manager tørt, at det ikke var så imponerende, hvad Feyenoord havde gjort i Eredivisie, som folk gjorde det til.

I oktober fyrede Manchester United-ledelsen Ten Hag efter en historisk svag start på Premier League-sæsonen. På det tidspunkt lå Arne Slots Liverpool i toppen.

Ten Hag blev sat i forbindelse med jobbet som Dortmund-træner, men blev for dyr en løsning for tyskerne. Nu bliver den tidligere United-manager sat i forbindelse med et nyt job. Det er ikke noget nyt, at Eredivisie-klubben Ajax ville have Ten Hag tilbage, men ikke fik det. Ifølge Algemeen Dagblad har Feynoord Erik ten Hag højt oppe på listen over kandidater til at overtage trænerjobbet fra Brian Priske, der blev fyret mandag.

Det vides ikke, om Ten Hag er fristet til at tage Feyenoord-jobbet, for os må det være den optimale ydmygelse. Overhalet af Arne Slot i ærkerivalforholdet mellem to af verdens største klubber, så tag trænerjobbet Slot forlod efter at være blevet kaldt op til Premier League.

Det lyder ikke ligefrem som om, at Feyenoord-ledelsen skal stole på, at Ten Hag accepterer.