Efter et akavet FA Cup-exit med et nederlag til Fulham på straffespark, blev Amorim endnu en gang stillet det store spørgsmål. Han havde tidligere udtalt, at målet er Premier League-titlen på lang sigt, hvilket Wayne Rooney mente var rimeligt naivt i betragtning af, at klubben har omkring halvt så mange point i tabellen som Liverpool efter 27 kampe, i sidste sæson sluttede United 31 point efter vinderne City. Denne gang gav Amorim et svar, der efterlod mange lamslåede.

Nu har det tidligere vist sig, at Amorim har smidt nogle formuleringer ud, som han senere justerede, men det var ikke til at misforstå. Ruben Amorim forstår, at det kan være ved at være slut på Old Trafford.

“Jeg ved ikke, om jeg kommer til at være her, men som vi tænker, kommer vi tilbage, og vi vinder i fremtiden. Men så er der risikoen. Vi gør en masse ting, vi vinder ikke kampe, og når du ikke vinder kampe, er du nødt til at ændre folk, og det ved vi,” sagde Amorim til Sky Sports.

Jeg ved ikke, om jeg er her (når United går til tops i Premier League).

Et meget ærligt svar, men ikke ligefrem hvad tilhængerne ønsker at høre fra Manchester United-træneren, der har fået den langsigtede opgave.