Erik ten Hag pressede Manchester United til at skrive kontrakt med Antony. Dette kostede klubben 86 millioner pund. Ruben Amorim har arvet problemet, var klar til at give Antony en chance som alle spillerne, men efter halvanden måned står det klart, at brasilianeren ikke er den rigtige spiller på højre fløj for United. Nu arbejdes der på at finde en løsning, hvor brasilianerens agent ræser rundt i højt gear.

Transfervinduet er åbent, Manchester United-ledelsen har Antony på exitlisten, men der er selvfølgelig det “lille” problem, som Ruben Amorim så elegant opsummerede med: “Antony mangler selvtillid”.

Manglende selvtillid er ikke noget, der vil blive løst fra den ene dag til den anden for klubben, der henter den 24-årige på lån eller permanent transfer. Det betyder, at Antony næppe vil levere fra start. Ifølge Manchester Evening News er fire klubber blevet tilbudt at “overtage” Antony.

Klubberne er Newcastle, Ajax, Benfica og Juventus. Ifølge den lokale avis var responsen ikke særlig entusiastisk.