Tidligere på efteråret var der snak om, at Ole Gunnar Solskjær var på vej til et større trænerjob. Så var der tavshed, inden Molde modtog en høflig nej-tak fra deres klubhelt, der blev tilbudt trænerjobbet. Nu meldes det fra boldøen, at der sker noget med nordmanden, Premier League kalder.
På lørdag vil Solskjær blive spottet i mængden på Mollineux Stadium, hvor Wolverhampton skal møde Ipswich med Solskjærs tidligere assistenttræner, Kieran McKenna ved roret, rapporterer Sportbible.
De engelske medier har hørt, at Solskjær har afvist “den norske klub Molde” og tolker lørdagens besøg på tribunen som et tegn på en tilbagevenden til Premier League – denne gang som Wolverhampton-manager.
Sportbible er begejstret for valget af klub og mener, at Solskjær er perfekt til jobbet:
“Det faktum, at han vil se Premier League-opgøret på Molineux, kan indikere, at han overvejer en Premier League-tilbagevenden i den nærmeste fremtid. Skulle dette være tilfældet, kan Wolves være den perfekte klub for nordmanden til at genstarte sin trænerkarriere, da den nuværende chef Gary O’Neil fortsat står over for stigende pres efter en trist start på 2024/25-sæsonen,” skriver Sportbible begejstret.