Indtil 2016 blev Ruud van Nistelrooy mejslet ind i Premier Leagues historiebøger med flest kampe i træk. Så kom den unge Jamie Vardy og tog rekorden for en klub, som ingen, absolut ingen troede kunne vinde verdens hårdeste liga. Otte, ni år senere er Van Nistelrooy chef for den samme Vardy.

Tilbage i 2015 var Jamie Vardy ustoppelig og scorede i 11 Premier League-kampe i den sæson, hvor Leicester under Claudio Ranieri vandt Premier League-titlen. Med Vardys scoringsbedrift blev United-legenden Van Nistelrooy en rekord fattigere.

LÆS: Real Madrid går efter Manchester United-stjerne, der fuldstændig kan afspore Ruben Amorims planer

I denne uge overtager hollænderen jobbet som Leicester-manager, hvor han indledte den første pressekonference med „Jamie Vardy og jeg har et problem‟.

„Selvfølgelig er det et problem, at han slog min rekord. Jeg fortalte ham det med det samme. Jeg sagde, at vi har et stort problem, som vi er nødt til at få ud af verden, før vi kan starte sammen,‟ begynder Van Nistelrooy med et smil.

Læs på engelske klubber: Guardiola totalt overrasket, da Liverpool-tilhængere gav ham „Ten Hag-behandling‟ på Anfield

„På det tidspunkt skrev jeg og ønskede ham det bedste. Nu er vi her ni år senere. Det er mærkeligt, hvordan tingene kan udvikle sig nogle gange, men det er en god historie,‟ siger den nye Leicester-manager.