Så var det gjort. Tottenham har overtalt Roberto de Zerbi til at overtage trænerjobbet et par måneder før tid. Tirsdag aften præsenterede London-klubben den tidligere Brighton-træner som ansvarlig for at have ført Tottenham ud af nedrykning – og for at have klatret op ad Premier League-tabellen de næste fem år.

“Jeg er begejstret for at blive en del af denne fantastiske fodboldklub, en af de største og mest prestigefyldte i verden. I alle mine samtaler med klubbens ledelse har deres ambitioner for fremtiden været tydelige – at bygge et hold, der kan opnå store ting, og gøre det på en måde, der begejstrer vores fans,” fortalte en entusiastisk De Zerbi klubbens hjemmeside.

LÆS: Napoli truer en af deres største stjerner med karantæne

“Jeg er her, fordi jeg tror på den ambition, og jeg har underskrevet en langtidskontrakt om at give alt for at realisere den. Vores kortsigtede prioritet er at klatre op ad Premier League-tabellen, hvilket vil være vores fulde fokus indtil slutfløjtet går i sæsonens sidste kamp. Jeg ser frem til at komme ud på træningsbanen og arbejde sammen med spillerne for at opnå dette,” siger den nye Tottenham-træner.

Ifølge Times modtager italieneren omkring 12-15 millioner pund i årlig løn, hvilket placerer ham kun efter Pep Guaridola og Mikel Arteta som den højest betalte træner i Premier League. Derudover rapporteres der om en stor “overlevelsesbonus”, når De Zerbi har reddet Tottenham fra nedrykning.

Læs på Radiosporten: Christian Eriksens klubvalg kaster danskeren ud i bitter nedrykningskamp

Den 12. april venter Sunderland, kun en sejr er nok.