Det er stadig uklart, hvem der bliver Manchester Uniteds cheftræner næste sæson. INEOS og Ratcliffe siges at ønske Michael Carrick, mens driftscheferne hælder mod en mere erfaren træner med titler på CV’et. United-legenden og gnaven Roy Keane samt Paul Scholes mener, at Carrick er og vil forblive en letvægter. Når man har fulgt energien hos United-spillerne og sammenholdet på banen, lige efter Carricks indtræden som manager, er der ingen tvivl om, hvad spillerne selv mener om Carrick som manager. Nu starter kampagnen.
United-ledelsen vil først træffe beslutningen efter sæsonens afslutning, men ved, at nøglespillere, klubben ønsker at beholde, har brug for en træner, de tror på og ved får det bedste ud af sig selv og deres holdkammerater. Amad Diallo har ingen problemer med at vise verden, hvem han vil have på sidelinjen på kampdagen næste sæson.
LÆS: Ødegaard og Arsenal ‘åbnede døren’ for Manchester United, Aston Villa, Liverpool og Chelsea
-For mig personligt er han den rette mand. Han har masser af erfaring og kender klubben og dens DNA. Han er gode venner med alle spillerne. Jeg tror, han kan føre klubben det rigtige sted hen. Det er ikke os (spillerne), der bestemmer, men jeg ville være glad, hvis han var cheftræner permanent,” sagde Diallo.
Vi forudser, at der vil komme flere støtteerklæringer fra United-spillere mod slutningen af sæsonen.
Læs på Radiosporten: Zinckernagel fortsætter stor succes med et kampafgørende mål efter 15 sekunder!








