Fredag bekræftede Arne Slot, at Darwin Nunez var på vej væk fra Liverpool. Mange tog dette som et tegn på, at en aftale mellem Liverpool og Newcastle nærmede sig en Alexander Isak-transfer. Eddie Howe udtalte også fredag, at Isaks situation betød, at det var udelukket at have svenskeren som en del af Newcastle-truppen på træningsbanen. Lørdag kom bekræftelsen på, at Manchester United endelig havde landet en aftale med RB Leipzig for angriberen med verdensklassepotentiale, Benjamin Sesko. Indtil videre tyder det på, at de to ærkerivaler vil starte sæsonen med en ny angriber, men Liverpool-fans kan ende med at kigge langt efter Isak.
Ifølge The Atheltic har Alexander Isak fået at vide af Newcastle-ledelsen, at han ikke får lov til at forlade klubben denne sommer. Kontrakten løber til 2028, Newcastle har alt andet end travlt med at miste deres topscorer. Og responsen? De engelske medier hævder, at Isak var rasende efter at have fået at vide, at han ikke ville skifte i sommer.
LÆS: ‘Verdensklassepotentiale’ Sesko skriver under med Manchester United i en kæmpe aftale
Nu er den 25-årige i gang med selvtræning, men Eddie Howes udtalelse i fredags har nu et andet indhold. Isak træner ikke uden for truppen, fordi transferprocessen er i gang, men fordi han skal fordøje skuffelsen og omprogrammere, så det ikke bliver Liverpool næste gang.
“Han er her, så selvfølgelig har han en fremtid i Newcastle. Fra vores side vil vi meget gerne have ham tilbage i truppen, men situationen skal være rigtig, for at det kan ske,” udtalte Newcastle fredag.
Så må vi se, hvad Liverpool gør, ugen før sæsonstart.
Læs på F7: Solskjær har solid forstærkning på plads fra Premier League