Der er to klubber, som Philip Zinckernagel virkelig er kommet “hjem”: Bodø/Glimt og nu Chicago Fire. To meget forskellige ligaer, klubber og omgivelser, men på græsset har danskeren arbejdsforhold, han elsker. Lørdag kom endnu et vigtigt mål fra den 30-årige i MLS.
Chicago Fire tog imod New England og fik en flyvende start på kampen. Zinckernagel scorede sikkert 2-0 efter kun ti minutter, føringen, der gav en 3-2-sejr. Dermed er danskeren oppe på 12 mål i 26 MLS-kampe.
LÆS: Barcelona overvejer allerede at sende Marcus Rashford hjem
Udvælgelsen af det prestigefyldte All-Star-hold har også været med til at give Zinckernabel status som en af de største profiler i MLS – i sin debutsæson. Angriberlegenden Luis Suarez har kun 6 mål i 22 MLS-kampe i en Inter Miami-trøje med Messi som facilitator. Vi nævner det bare.
Tilbage i juli beskrev den amerikanske journalist Alex Calabrese den tidligere Glimt-stjernes indtræden i MLS:
“En af de største ændringer, som europæiske spillere, der kommer til MLS, skal igennem, er den utrolige rejsebelastning, som holdene oplever. Selvom Zinckernagel ikke er fremmed for at bruge fly til indenlandske udekampe – Bodø/Glimt ligger nord for polarcirklen og flyver til alle udekampe – er afstandene i MLS langt, langt større.”
Læs videre Engelske klubber: Daniel Levys bedste og værste indkøb for Tottenham
“Zinckernagel har ikke kun været god på udebane, men han har også blomstret. Faktisk har han ramt et af de bedste løb nogensinde af en spiller på udebane i MLS-historien.”