Det er ikke alt, vi kan holde ud at høre fra den sure Roy Keane, men når han peger på Ole Gunnars Solskjær som symbolet på dedikation i United-trøjen, så lytter vi.
Det var efter en 0-0 uafgjort mod Manchester City og en kamp, der var fri for blod, sved og tårer, at den legendariske United-kaptajn reagerede. Først var det Ruben Amorim, der hørte det.
LÆS: Dette lyder ikke som et udgangspunkt for Manchester United med en „lykkelig slutning‟
„Han tror på sin filosofi, og det er godt. Men jeg tror på filosofien om at vinde fodboldkampe. Det er det, jeg tror på,‟ sagde Keane til Sky Sports.
Nu til Manchester United-spillerne på banen.
„De er nødt til at udvise mere mod. Jeg tror ikke, de gør nok for at vinde fodboldkampe. De skal være klar til at ofre mere, hvilket jeg ikke kan se lige nu. Find en måde at vinde på. De har et ansvar, når de spiller for Manchester United,‟ mumlede Keane.
Læs på F7: Jobsøgende Erik ten Hag meget koncentreret på tribunerne i storkamp
Så tilbage til Amorim og spørgsmål om, hvorvidt der er sket forbedringer under portugisernes ledelse.
„Jeg kan ikke se nogen forbedring. Hvad sker der på træningscentret? Tag Garnacho som et eksempel. Se på Ole Gunnar Solskjær, da han løb 60-70 yards hjem for at tackle en spiller (mod Newcastle i 1998). Han blev udvist, men ofrede sig for holdet. Det gør de ikke nu,‟ konkluderer Keane.