Barcelona, en klub, der har domineret europæisk fodbold i årtier, er nu i en ny æra under ledelse af Joan Laporta. Men er dette en æra domineret af succes eller økonomiske udfordringer? Lad os dykke ned i tallene og historierne bag de spektakulære overgange, der har defineret Laportas to præsidentperioder.
En klub i krise eller på vej mod ny storhed?
Barcelona kaldes måske ikke længere en ubestridt gigant, men klubben har uden tvivl mistet noget af sin tidligere storhed. Siden den seneste Champions League-triumf i 2015 har der været en nedadgående tendens. Xavi, en af klubbens største legender, forlod trænerrollen efter en turbulent sæson i 2023-24, og klubben satser nu på, at den tidligere tyske træner Hansi Flick vil vende skibet. Men hvordan kom Barcelona hertil? Og hvilken rolle har Joan Laportas transferstrategi spillet?
Laportas første æra: Ronaldinho, Messi og guldalderen
Joan Laportas første periode som præsident (2003-2010) var en tid med succes og store signeringer. I alt brugte klubben 371,5 millioner euro på spillerindkøb, og det var i denne periode, at Barcelona byggede fundamentet for en af de mest dominerende æraer i fodboldhistorien.
Læs: Premier League-klub vender 200.000 pund op i ugeløn og albuede sig vej i position til Nico Williams-underskrift
Den første store signing? Ronaldinho. Den brasilianske tryllekunstner kom til fra Paris Saint-Germain for €32,3 millioner og blev katalysatoren for Barcelonas genopstandelse. Med spillere som Deco, Thierry Henry og Dani Alves skabte Laporta en trup, der dominerede både nationalt og internationalt.
Men det var også i denne periode, at Barcelona skrev kontrakt med Zlatan Ibrahimovic for svimlende €69,5 millioner – en transfer, der skulle vise sig at være både spektakulær og problematisk. Selvom Zlatan leverede mål, passede han aldrig perfekt ind i Barcelonas spillestil, og han forlod klubben efter blot én sæson.
Laportas anden æra: Økonomisk kaos og nye håb
Da Laporta vendte tilbage som præsident i 2021, var klubben i en helt anden situation. Økonomiske problemer, der blev forværret af pandemien og Lionel Messis død til PSG, havde bragt klubben i knæ. Alligevel har Laporta formået at navigere gennem stormen med en kombination af kreativitet og risikable beslutninger.
I hans anden periode har Barcelona brugt 337,8 millioner euro på spillerkøb. Den mest spektakulære sæson kom i 2022-23, hvor klubben hentede stjerner som Raphinha (€58 millioner), Jules Koundé (€50 millioner) og Robert Lewandowski (€45 millioner). Disse signings har givet klubben nyt håb, men har også sat den under økonomisk pres.
Læs på Radiosporten: Utilfredshed med Mason Greenwood kan føre til forhastet exit fra Marseille
Nettoforbrug og salg: En balancegang
Barcelona har tjent 354,4 millioner euro på spillersalg i Laportas to perioder, hvilket giver et nettoforbrug på 354,9 millioner euro. Dette viser, at klubben har været afhængig af at sælge spillere for at finansiere nye signeringer. Ousmane Dembélé er det dyreste salg under Laporta, med et skifte til PSG for €50 millioner i 2023. Men salget af spillere som Ronaldinho og Samuel Eto’o minder os om en tid, hvor Barcelona kunne sælge stjerner uden at miste deres dominans.
Top 5 dyreste signeringer under Laporta
- Zlatan Ibrahimovic – €69,5 millioner (2009)
- Raphinha – 58 mio. € (2022)
- Dani Olmo – 55 millioner euro (2024)
- Ferran Torres – 55 millioner euro (2022)
- Jules Koundé – 50 millioner euro (2022)
Top 5 dyreste salg under Laporta
- Ousmane Dembélé – 50 mio. € (2023)
- Ronaldinho – 24,2 mio. EUR (2008)
- Samuel Eto’o – 20 mio. EUR (2009)
- Antoine Griezmann – 20 millioner euro (2022)
- Philippe Coutinho – 20 mio. € (2022)
Fremtiden: Kan Barcelona genvinde deres plads i toppen?
Med Hansi Flick ved roret og en trup, der stadig har stjerner som Lewandowski og Gavi, er fremtiden ikke uden håb. Men økonomiske begrænsninger og konkurrence fra klubber som Real Madrid og Manchester City gør vejen tilbage til toppen lang og udfordrende.
Joan Laportas ledelse har været en balancegang mellem storslåede signeringer og økonomisk overlevelse. Spørgsmålet er, om denne strategi vil bringe Barcelona tilbage til guldalderen, eller om den vil forværre klubbens økonomiske problemer. En ting er sikkert: Barcelona har aldrig været kedeligt under Laporta.
