Okay, det var ikke Premier League, men det var en kamp mod en Premier League-klub. Så når Rasmus Højlund viser sig og får selv Ruben Amorim til at smile, så er der sket en udvikling. Det bliver ekstra interessant, når det er United-spilleren, der de seneste måneder har været stærkt sat i forbindelse med et exit og tilbagevenden til Serie A, hvor klubberne står i kø.

Den 22-årige har for det meste modtaget kritik i løbet af det seneste år og fortjener også anerkendelse. Ruben Amorim har aldrig sat spørgsmålstegn ved den arbejdsindsats, danskeren lægger i hver eneste træning og kampdag, det er flair og effektivitet, der har handlet om. Mod West Ham i venskabskampen i lørdags viste United-angriberen noget af det potentiale, der ikke er kommet ud mod engelske klubber.

LÆS: Sporting afslører den nøjagtige transfersum for Gyökeres

Manchester United vandt 2-1 med to Bruno Fernandes-mål, men det var Rasmus Højlund, som United-manageren fremhævede på pressemødet efter kampen, da han blev spurgt, hvem der havde imponeret.

“Rasmus gjorde det godt. Jeg kunne rigtig godt lide Rasmus’ spil. Hans løb og den måde, han kæmpede en-mod-en, da vi gav ham bolden. Han spillede godt med sine holdkammerater, så han gjorde et rigtig godt stykke arbejde,” siger Amorim.

Den 22-årige var tæt på at give sig selv og United en drømmestart med et skud efter et indlæg et minut inde i kampen, men selv da gik det ikke ind. Men fornemmer vi en Ruben Amorim, der ser et Højlund-salg ikke blive gennemført til sommer og ingen af angriberforstærkningerne på vej ind?