I sidste uge blev Bruno Fernandes’ agent spottet på turné i Saudi-Arabien. Dermed åbner United-kaptajnen døren for en exit fra Premier League og UEFA-regionen til fordel for astronomiske lønindtægter. Nu hvor agenten er tilbage i Europa, har Fernandes indtil fredag til at træffe beslutningen om, hvorvidt han vil sige farvel til Manchester United. For Paul Scholes er det indlysende, hvad United skal gøre.

“De taler om 100 millioner pund for ham. Manchester United kan ikke sige nej til det,” begynder Scholes i The Overlap.

Scholes fremhæver Fernandes’ betydning i United i denne sæson, men ser ikke helt portugiseren som grundpillen i Ruben Amorims system.

— Når man også taler om systemet, så ved jeg, at han har været fantastisk og båret holdet på sine skuldre, men hvor spiller han? Hvad er hans position? Ser du ham som nummer ti? Ser du ham som en siddende midtbanespiller? Han forvirrer næsten hele systemet, fordi han ikke har den ene position til ham, doserer United-legenden. 

Læs på engelske klubber: Amerikansk realitypar løsladt fra fængsel længe før tid efter benådning fra præsident

“Tja, han har været strålende, misforstå mig ikke, men når du får 100 millioner pund for ham, så siger du ja på stedet,” siger Scholes.