Lige siden en tårevædent Lionel Messi forlod sit Barcelona i 2021, klubben han var galionsfigur for i næsten to årtier, har der været tale om en tilbagevenden til Camp Nou for historiens største spiller. Barcas klubpræsident har “lovet det”, Messi har selv givet udtalelser, der giver Barcelona-tilhængere håb om, at de vil kunne sige et ordentligt og værdigt farvel til ikonet. I onsdags hældte Messi iskoldt vand ned i Barca-supporternes bukser.
I et interview med ESPN efterlader argentineren ingen tvivl om, hvad der sker – og endnu vigtigere – ikke sker næste gang i hans karriere.
LÆS: Holder kun 6 spillere fra Champions League-finalen!
-Inter Miami bliver min sidste klub, ja. Som jeg meddeler i dag, vil det være min sidste klub. Jeg elsker at spille fodbold, jeg nyder alting endnu mere, fordi jeg er klar over, at der er mindre og mindre tid tilbage, siger Messi til ESPN.
Vi kan forestille os Barcelona-tilhængere, der bryder sammen i gråd over nyheden. De kan formentlig komme til at opleve Messi i en opvisningskamp iført det ikoniske Barca-dragt, men aldrig nogensinde igen føre angrebet for Barcelona i en sidste sæson.
Vi mærker også en nostalgisk tåre skubbe frem i øjenkrogen.