Så er der ikke mange uger tilbage til kick-off, den 12. august på Bramall Lane. Sheffield United gør sig klar til en tilbagevenden til Premier League. Mens forberedelserne til forsæsonen er godt i gang, hentes de sidste forstærkninger inden sæsonstart. I sidste uge skrev Anis Slimane kontrakt fra Brøndby, i mandags ankom en franskmand med baggrund fra Liverpool.
Yasser Larouci er en virkelig spændende tilføjelse som venstreback. Franskmanden var med til at spille Liverpool til FA Youth Cup-titlen i 2019 efter sejr mod Manchester City i finalen. Larouci blev opdraget til Klopps førsteholdstrup i 2019, deltog i preseason-kampe og fik to kampe i FA Cuppen. I 2021 forlod den franske U21-landskamp (1 kamp) Merseyside og skrev under for Troyes.
LÆS: Evighedsmaskinen Ashley Young klar til Everton
Nu er Sheffield United tilbage i Premier League og har inviteret den 22-årige til at få sin debut og gennembrud i verdens hårdeste liga. Den tidligere Liverpool-spiller kommer på en låneaftale, men forventningerne er store hos Sheffield, så der er bagt en købsoption ind i aftalen.