Når EM i fodbold 2020 skydes i gang den 11. juni, og for første gang afholdes på tværs af 11 europæiske lande, er der masser af talentfulde spillere med, og vi har her udvalgt fem af de største talenter som kan få deres helt store gennembrud.
Dominik Szoboszlai – Ungarn
TV-kommentatorerne får deres sag for med det her navn, men den 20-årige spiller fra Székesfehérvár i Ungarn er et kæmpe talent, så vi kommer til at høre om ham i mange år i fremtiden. Ikke siden storhedstiden i halvtredserne med Ferenc Puskás og co. har Ungarn haft så lovende spiller, og spilleren har netop fået lagt et ekstra år på sin kontrakt i RB Leipzig, så fans af Bundesligaen kan godt begynde at glæde sig til næste sæson, for Szoboszlai er ikke kun spået en hovedrolle ved det kommende EM, han er også blevet spået til at stå over for sit helt store gennembrud, når han bliver genforenet med Jesse March.
Alexander Isak – Sverige
Selv om det aldrig blev til det store gennembrud i Dortmund, har Isak fået etableret sig i Spanien, og er begyndt at vise hvorfor han blev udråbt som den nye Zlatan da han brød igennem i barndomsklubben Malmӧ. På trods af at han kun er 21 har han scoret 12 mål på tværs af 20 kampe – ikke underligt at Sverige glæder sig til at have ham i truppen til årets EM.
Gianluigi Donnarumma – Italien
Donnarumma har været fast mand i AC Milan siden han var 16 år. Han har spillet for både Milan og det italienske landshold, så han er ikke fremmed for at spille store kampe.
Med så meget erfaring under bæltet er alle øjne rettet mod den 22-årige fodboldspiller under årets turnering med forventninger om, at han vil hjælpe holdet med at komme videre gennem grupperne og være med til at opnå et godt resultat med Italien.
Phil Foden – England
Phil Foden har fået sit helt store gennembrud i år. 19-årige Foden var bestemt et kendt navn og et velanset talent, men der var ingen der indså hvor god han rent faktisk allerede var. Da Pep Guardiola endelig slap ham løs i både Premier League og Champions League i 2021, overgik Foden fuldstændigt forventningerne med en række fantastiske kampe (især i Europa) som et af de mest dynamiske medlemmer af Man City-angrebet. Med 14 mål har Foden været så god, at han nu forventes at starte for både Man City og England i overskuelig fremtid.
Jadon Sancho – England
Sancho tog en anden rute end Foden, men de to tidligere ungdomstalenter i City bliver måske genforenet på landsholdet og fortsætter succesen fra U21-landsholdet. Den engelske kantspiller, der til daglig spiller i Dortmund, har været fremragende i 2021 og går det ekstra stykke for at nå et niveau op – lige fra kost tilpasninger til klokken fem om eftermiddagen solo løber gennem byens centrum. Det må man sige har virket. På trods af at han spillede under 2.000 minutter på grund af skade, har Sancho skabt imponerende 65 chancer indtil videre denne sæson.